Movie time

// Midnight in Paris // YSL // Moonrise Kingdom // The grand Budapest Hotel // Boyhood // Sleepless in Seattle // Matilda //

Her er en lille liste over nogle af mine yndlingsfilm, som jeg kan se igen og igen. Jeg er især vild med Wes Andersons arbejde med The grand Budapest Hotel og Moonrise Kingdom. De er eventyrlige, æstetiske og gennemførte med helte og skurke. Midnight in Paris og Sleepless in Seattle er mine yndlings tudefilm. Boyhood er genial både plotmæssigt, men også selve ideen bag filmen er genial. YSL går lige i mit franskelskende modehjerte. Matilda er lig med minder for mig, barndomsminder om filmhygge med min elskede familie med chips og dip og latterbrøl. 

//These are some of my all time favorite movies. 

Childhood

På en regnvejrdag som denne er det fristende at kravle ned under dynen, lave sig en lille hule og blive der hele dagen. Derinde i den varme, mørke hule kan man hurtigt blive taget tilbage til barndommen. Til uendeligt lange regnvejrsdage. Dage hvor tiden gik i stå, hvor alting flød ud i et, hvor man kunne drømme sig væk og blive opslugt af øjeblikket. På sådanne dage var det bedste jeg vidste at se Bernard og Bianca – SOS fra Australien. En smuk, uhyggelig og umådelig kærlig film fra min barndom. Min absolutte favorit. Den kunne jeg godt have lyst til at se idag og lade mig føre tilbage til barndommen, hvor en regnfyldt efterårsdag var værdsat.

//On a rainy day like this, I want to stay in bed all day, watching movies from my childhood, forgetting time and making a grey day somewhat nice.