An instapost

@UNLEASHED-THOUGHTS

Indlæg har der ikke været mange af denne uge, til gengæld har den været begivenhedsrig. Jeg har passet min niece, pigen med øjenvipper så lange som på en giraf. Pigen der smiler, krammer og hiver i næse. Pigen der tålmodigt viser dig hendes verden. Jeg er lidt forelsket i hende, men hun er altså også et vidunder!

Weekenden har jeg tilbragt hos mine kære forældre i Viborg. Her har jeg sat min oldemors gamle gyngestol i stand, lavet basen til mine nye visitkort, spist fars lækre mad og siddet foran den varme brændeovn i mine egne tanker. Derudover har jeg set min barndomsveninde, en veninde som jeg beundrer og værdsætter.

Jeg håber at jeres weekend har været ligeså dejlig som min.

// There hasn’t been much activity in here this week. I have been at my parents place. It has been some wonderful days with focus on my family. A family I love and appreciate. . 

Honesty and an outfit

foto 1-19

foto 2-15

 Hööks boots // Acne Studios jeans // Isabel Marant coat

Jeg har længe haft lyst til at skrive et mere åbenhjertet indlæg. Et indlæg med noget mere af mig, med flere af mine tanker og mindre forskønnende filtrer. Nu er jeg så kommet dertil hvor jeg nogenlunde har fået styr på tankerne og kan skrive dem ned på en måde hvorpå de giver mening. Indlægget her kommer derfor ikke til at handle om hvad jeg har på, men hvad jeg har i tankerne (i er dog velkomne til at spørge ind til det i nu falder over).

Jeg vil prøve at lave en balance, som gør tyngden af disse tanker til at holde ud. Lidt ligesom jeg gør ude i livet; løfter mine bekymringer ved bevidst også at tænke positivt.

Sagen er den at jeg stadig går ledig, og at jeg synes det er møg svært. Jeg kan ind imellem ikke mærke min faglighed, jeg kan miste fornemmelsen af mine kompetencer, mine passioner, mine drømme. Det tvinger mig til at gå mine studienoter, opgaver (alt fagrelateret) igennem, for at jeg igen kan komme i sync med min faglighed – mærke den. Nogle dage hjælper det, andre føler jeg mig lost. Når jeg så står der og ikke kan mærke en skid, så laver jeg noget andet, noget der ikke har med det at gøre. Det vigtigste jeg har lært mig, er nemlig at det på ingen måde kan tvinges frem og at det kun giver bagslag hvis jeg forsøger.

Når jeg så kan mærke fagligheden stå ganske tydeligt for mig, så knuger jeg den til mig og bruger muligheden til at skrive hvad den består i. Til at skrive stærke jobansøgninger, finde drømmene igen og lysten til at bruge fagligheden helt konkret og gøre en forskel ude i verden. Når det kommer til stykket ELSKER jeg nemlig mit fag og er stolt over at være pædagog.

Hermed lidt tanker fra mig. Jeg håber, at disse mere ærlige indlæg er noget i kan bruge.

//Some honest thoughts from me. As I don’t have a job I need to keep positive and I need to actively stick to my professionalism, my knowledge and passion.