An instapost

Hermed en lille opdatering med hjælp fra Instagram.

Som i ved fra et tidligere indlæg, så er jeg nu begyndt at undervise i børneyoga. Jeg havde min debut i torsdags, og trods tekniske vanskeligheder (lyset i salen gik konstant ud, fordi vi var for rolige), gik det godt. Jeg skal have forberedt en fortælling, hvori jeg integrerer de stillinger/asanas, som børnene allerede kender. Børnene er utroligt lærenemme og yogaen falder dem naturligt, derfor er de spændende og udfordrende at arbejde med. Udfordrende i og med at det kræver den rette justering af sværhedsgraden fra min side, og en forståelse for deres univers baseret på leg og fantasi. Det er heldigt, at jeg er pædagog. Det gør det nemmere for mig, at favne børnenes forskellige behov og møde dem på hvert deres niveau.

På mit arbejde som pædagog, arbejder vi på min stue med temaet “rummet”/”solsystemet”/”planeter”. Det er det fedeste tema, vi har arbejdet med længe. Børnenes måde at være opdaget af rummet på, er helt enestående. De forstår meget mere end man går og forestiller sig og så er deres fantasi eminent.

Igår kom mine monsteraer i et lækkert brusebad. Det var lige før jeg kunne fornemme, hvor godt de havde af det. Smukt så det i hvert fald ud. Det er deres første bad, og jeg tænker at de herfra skal have et én gang om måneden. Ja, jeg er en værre plantefreak.

Imorgen smutter jeg forbi FINDERS KEEPERS. Jeg plejer at arbejde som frivillig under markedet, men jeg har desværre for meget om ørerne p.t. til at det kan lade sig gøre. Jeg glæder mig dog til at nyde FK en times tid imorgen og hilse på alle de seje standholdere og teamet bag FK.

English recap: An update with a little help from Instagram. I started up as a children’s yoga teacher this week. It went very well and I’m so happy to be able to give the children the benefits of yoga. 

A dream come true

IMG_4384

En af mine største drømme bliver lige så stille til virkelighed. Det første skridt på vejen er taget og jeg bevæger mig tættere og tættere på. Det er nervepirrende og helt fantastisk, det er skræmmende og spændende. Det er det helt rigtige.

Jeg begynder nu at undervise i børne-yoga.

Det er blot én enkelt gang om ugen til at starte med, og deltagerne er børn fra det dagtilbud jeg arbejder i og den nærliggende skole. Det er dog uden for institutionernes regi og udspringer af passion og interesse for emnet og for børnenes velbefindende.

Sommerfulglene har allerede taget plads i min mave. De blafrer rundt og falder formenligt først til ro, når min første undervisningstime er godt igang på torsdag,

Jeg glæder mig sådan til at fortælle jer mere herom og til at lade jer følge processen. Nu vil jeg tage hul på forberedelserne.

English recap: It’s actually happening. My dream is coming true and i hardly believe it. I’m starting starting up as a children’s yoga teacher. It’s only once a week and it’s not well paid, but it’s great. It’s more than great. I cannot describe how much it means to me. 

A mood board and yet another weekend

Jeg gik ind i denne weekend med én enkelt plan. At hænge ud med min kæreste kusine fredag aften. Derudover var/er der fuldstændigt frie tøjler. Derfor tog jeg idag til en heat wave yogatime. Godt en times hathayoga i 37 graders varme. Selvom det er en enormt blid og meditativ yogatime, så sveder man. Man sveder virkelig meget. Jeg gik derfra og følte mig fuldstændigt renset igennem, energisk og let som en fjer. Da jeg kom hjem tog jeg et let måltid og en lur på to timer. Nu er jeg klar til at tilberede en god omgang risotto – Ja! Der er grænser for hvor sund jeg er.

Jeg er spændt på, hvad jeg finder på imorgen. Ha’ en dejlig weekend!

English recap: I had only one thing scheduled this weekend – spending some time with lovely my cousin friday night. From there I had no plans. I ended up taking a heat wave hatha yoga class today. A great decision, as it gave me new strength, energy and a lighter mind. I’m existed about what my sunday brings me. 

Have a great weekend!