Something to look forward to

Det er snart min føsdselsdag. Eller, der er over en måned til, men jeg er typen der glæder sig i lang tid. Jeg elsker overraskelser og forkælelse. Jeg elsker at blive fejret af mine kære.

Nu hvor jeg er syg, har jeg endnu mere brug for særlige dage, at glæde mig til. Noget at se frem til, midt i alle bekymringerne. Bekymringer som fylder meget disse dage, for på torsdag skal jeg skannes og d. 6/7 er der svar på skanningen. Det gør mig ængstelig, og jeg skal aktivt sørge for også at tænke positive tanker og bevare håbet.

Idag har jeg siddet og tænkt på, hvad jeg kunne ønske mig i fødselsdagsgave. Noget der kan give mig et smil på læben.

Det jeg ønsker mig mest er højkvalitetsmaling til min fine lejlighed. Jeg vil gerne både have en lys grå og meget, meget sart rosa. Derudover ønsker jeg mig Hvid Element fra Royal Copenhagen og plakaten nedenfor fra ChiCura. Den ville være smuk i mit soveværelse.volcano1

Kryds fingre for mig på torsdag, så er i de bedste.

That green color

18198265_10213112453865182_2056335922202847542_n

Jeg har fundet ud af, at jeg er fuldstændigt pjattet med at male. For en måneds tid siden, malede jeg en væg i stuen grøn. Sådan virkelig mørk og lækker grøn. Igennem hele processen være jeg nærmest helt høj over det og i flow. Jeg har ellers meget svært ved at glemme tid og sted, men det skete og det var så befriende. Derfor nød jeg, at væggen skulle males hele tre gange. Og så er resultatet fantastisk smukt. Den grønne farve bringer varme og tryghed til rummet. 

Idag brugte jeg resten af malingen på et lille stykke væg i gangen ovenpå. Det blev super fint og samtidig løftede det mit humør. Hvis jeg kunne, malede jeg hele lejligheden i smukke farver. Jeg tror jeg er nødt til at ønske mig mere maling i fødselsdagsgave . 

Lige så snart jeg har billeder af de smukke grønne vægge, deler jeg dem med jer. 

My life status

18814141_10213480913676447_4846417649860582187_n

Jeg beklager, at der så ofte opstår store pauser i min bloggen. Sådan er det, når livet slår knuder og er uforudsigeligt. Jeg har savnet, at dele mine tanker med jer.

Denne sommer er speciel. For et år siden fik jeg konstateret livmoderhalskræft og hele mit liv blev vendt på hovedet. Jeg kom lynhurtigt i behandling med stråler og kemoterapi og man forventede, at jeg efter et halvt år med behandling og restitution ville kunne erklæres rask. Det blev jeg også, men kræften viste sit grimme ansigt blot få måneder herefter. Denne gang i lymfeknuderne. Jeg gennemgik en hård operation og perioden med at komme mig herefter, var rent ud sagt ulidelig. Hvad værre er, at operationen viste sig, ikke at være tilstrækkelig. Kræften har bidt sig godt fast, og vævsprøver viser at den stadig er at finde. Om en måned vil det vise sig, om jeg skal igennem en hård omgang kemo. I mellemtiden står jeg med en masse tid på hænderne og en masse tanker og bekymringer. For hvordan pokker kan man undgå at blive angst, når kræften ikke vil give slip. Når man ikke længere har kontrol over livet. Når man ikke kan planlægge fremtiden og finde ro i sindet. Jeg prøver og kan stadig mærke en stor indvendig styrke, men min skrøbelighed fylder også meget og nogle dage bare strømmer tårerne ned af mine kinder.