Still fighting

Jeg er her stadig, men jeg kæmper, jeg kæmper bravt og jeg glemmer bestemt ikke længere af og til, at jeg er syg.

Jeg får ikke længere c-vitamin på klinikken, men derimod hjemme. Det skyldes at jeg ikke har energien til rejsen. At skulle have lagt drop, har været en stor kamp, da jeg i et godt stykke tid har manglet blod. Når man mangler blod i den grad, som jeg gjorde, fordeler det sig ud over organerne i stedet for at bruse i arme og ben. Så udmattet, har jeg siddet med tårerne trillende ned af kinderne, mens jeg er blevet stukket igen og igen. Det har været forbandet hårdt, men nødvendigt.

Jeg har derudover haft utroligt mange smerter. Mit venstre ben er lidt et mysterium. Jeg får slemme smerter i det, som kommer og går. Jeg ved jeg har en tumor i hofteskålen, men om den ene er skyld i det, betvivler jeg. Jeg har brug for at vide, hvad de smerter kommer af. Mit smerte-team (palliativ team) arbejder på, at smertestille mig, men det er en langsom og dermed meget hård process og jeg grimmes over al den medicin jeg tager hver dag.

Jeg har været helt derude, hvor jeg har følt at jeg skulle dø. Jeg har været bange hver eneste dag. For døden, og for at det skulle være en lidelsesfyldt process. Den følelse er ufattelig svær at beskrive, den er så grusom og så forfærdeligt svær at tage fra mig. Jeg forsøger blot, at overbevise mig selv om, at jeg og min krop er ufattelig stærk. At det ikke er nu. Men det er svært, når smerterne jager en og man ingen energi har.

Derfor var det en stor lettelse, at få blod idag, og c-vitamin også. Jeg føler mig mere levende. Jeg håber, at det holder, og at jeg er på vej ind i en bedre periode. Det har jeg brug for.

25443065_10215347967711631_8363669455950444032_n

 

Advertisements

Fall wishes

Untitled.jpgPlakat fra Dybdahl Co., den spanske stol, grand prix stolen, platte, platte, platte 

Jeg holder aldrig op med at ønske mig lækre nye sager til mit hjem. I denne tid er det er mine ønsker præget af eftreåret og trangen til komfort og hygge på de grå dage, der blot bliver kortere og kortere. 

I’m finding my feet

21768327_10214618276149798_5168957929366164801_n

Imorgen blev pludselig til mange dage. Men nu er jeg her igen, klar til at fortælle om min nye behandling. 

I torsdags mødte jeg min nye læge, Bruce Kyle. En enormt sympatisk mand. Han satte mig ind i behandlingens principper. En behandling som består af to grundpiller. Den ene er selve behandlingen som er højdosis c-vitamin der gives intravenøst og den anden er kost samt kosttilskud. Han gav sig god tid og forklarede, hvordan c-vitaminen kan slå kræftceller ihjel, fordi der ophobes brintilte i dem. 

Det er super spændende og jeg er lettet over at være igang. Jeg kommer der to gange om ugen og så må vi se hvad det gør ved mig. Mentalt gør det en stor forskel, det giver mig tro og håb, hvilket er essentielt i min situation.

TIden flyver afsted for mig, og jeg nyder at jeg endda indimellem helt kan glemme, at jeg er syg,