Mit kedelige liv

_MG_6540_2
Som bloggens navn antyder, så er min hensigt med den at dele mine tanker med jer. Tanker som både kan være letfordøjelige vedrørende mode, kunst m.m, men også tungere tanker om livet og mig selv som person. Indtil videre har de lettere tanker vægtet højest herinde, men det er ikke dem der siger mest om mig. De siger noget om min stil og livsstil, ja, men de siger ikke meget om hvem jeg er.

Jeg tænker at bloggen sagtens ville kunne bære, at jeg bliver mere åbenhjertet omkring mine tanker, positive såvel som negative. I forgårs skrev jeg mine nytårsfortsæt og lod jer vide at jeg drømmer om at anerkende mig selv mere. Lad dette indlæg blive starten på det forsæt.

Sagen er den at jeg formulere mig stærkt på skrift. Så stærkt at det er noget af det folk der arbejder med mig og folk i mit liv generelt hurtigt bemærker og kommenterer på. Det er også en kompetence jeg selv er meget opmærksom på og som jeg priser mig lykkelig for at have.

Jeg båder formulere mig stærkt fagligt og privat. Jeg er lynhurtig til at sætte ord på og beskrive personligheder, tanker, følelser og situationer. Derfor er jeg begyndt at skrive mere og for at det ikke skal være løgn har jeg skrevet starten på en roman, som jeg agter at færdiggøre inden slutningen af 2015. Det er en roman som både er baseret på fiktion og nonfiktion. Den tager udgangspunkt i mig selv og mit liv, dog uden at være en selvbiografi.

Den er stærk og bevægende. Den vil uden tvivl sætte et væld af tanker igang hos de fleste. Den handler om en pige, som kæmper med skrøbelighed og styrke, hun kæmper både med og mod sit sind.

Herunder følger en lille bid af bogen, som jeg vil lade stå som en forsmag på romanen. Titlen herpå er “Mit kedelige liv”. Jeg håber i vil lade mig vide hvad jeres umiddelbare første reaktion er.

På skrivebordet ligger alt snorlige. Æsken med gavebånd, tape, gavemærkater, alt i matchende farver. Ovenpå æsken ligger en stak notesbøger. Der er ikke skrevet i en eneste af dem. Ikke fordi hun mangler ord, men fordi hun er bange for at de skal blive til virkelighed, hvis de kommer ned på papir. Måske er hun i virkeligheden bange for at de ikke bliver til virkelighed og finder det derfor pinligt at skrive dem ned, ordene; drømmene. Oven på notesbøgerne ligger en kaldender. Den gælder først fra det nye år, men hun er allerede nu bekymret for at den bliver skrigende tom. At hun endnu ikke har fået et job, en kæreste at aftale dates med og events at deltage i. Alt er så pænt og ladet med energi som aldrig bliver brugt, det giver hende kvalme. Kvalme og en led, truende dårlig samvittighed.

Den dårlige samvittighed bliver af og til så levende at den ikke er til at få på afstand igen. Den bliver massiv, sort, altædende. Det er det værste, at den er altædende. Den sluger energi, glæde og selvværd råt og nogle dage føler hun sig ædt levende. Når monsteret viser sig er det eneste hun kan gøre, at lade den få frit spil og blotte sig fuldstændigt for den. Det kræver både heltemod og styrke, noget hun aldrig har manglet. Det hun kæmper med er nemlig både skrøbelighed og styrke. Skrøbeligheden har hun altid kendt til, det er den del af hendes indre skattekort der er udforsket og kortlagt, styrken er hun først lige ved at lære at kende. Den har boet i hende siden hun for første gang slog øjnene op, men har først vist sit kærkomne ansigt for få år tilbage.

//The day before yesterday I wrote my new years resolutions, and one of them said that I should recognize myself more often. Today I will do that, by letting you know what I appreciate being good at. I’m a great writer and I always have been. Therefore I have begun writing a novel, based on fiction as well as nonfiction. This novel is describing a girl, who struggles with her mind. It’s written in Danish, but who knows, I might get it translated into English in the future. 

Advertisements

One thought on “Mit kedelige liv

  1. Cille! du har det i dig 🙂 klø på, skriv den roman! Det er stærke sager, man bliver både rørt og rystet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s