Status update

Det har krævet et stort tilløb fra min side, at begynde at blogge igen. Sidst jeg skrev, ventede jeg på at finde ud af, om jeg var købt eller solgt, om behandlingen havde haft den ønskede virkning og banket svulsten i jorden eller ej. I november måned fik jeg svaret. Jeg blev erklæret cancerfri, men jeg havde svært ved at tro det. Især fordi jeg fik at vide, at PET CT scanningen viste at der kunne være en smule aktivitet tilbage, men det slog lægen hen, med ordene om, at det sagtens bare kunne være lidt betændelse. I januar måned var jeg stadig træt som aldrig før og ønskede at blive undersøgt for tilbagefald. Ved en enkel undersøgelse fandt man intet mistænkeligt. Det oprindeligt planlagte eftertjek bestående af to scanninger lå senere på måneden. Her viste billederne at der muligvis var cancer i mine lymfeknuder i bækkenet. Det gav mening for mig. Jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig syg og svækket og dette kunne en biopsi også snart herefter bekræfte. Det var nedslående og jeg var bange. Meget mere bange end det foregående forløb. Nu kom cancerens luskede side for alvor frem. Lægerne tilbød mig en operation. En bortoperation af både lymfeknuder og for en sikkerhedsskyld også min livmoder. Det skræmte mig ad helveds til og tanken om at miste min livmoder helt forbandt jeg med at miste mere femininitet end jeg havde gjort ved at blive ufrugtbar ved første behandling. Jeg var ulykkelig over det og er det stadig. Operationen var benhård. Den tog lidt over seks timer og her over en måned senere er jeg stadig ved at komme mig ovenpå det. Samtidig trapper jeg ud af morfinen der har skulle kvæle mine smerter, og det har rent ud sagt været hæsligt. Jeg har grædt som aldrig før, været angst, følt mig fanget og fuldstændigt fortabt. Nu er jeg næsten ude af det og i stor bedring.

Status er nu den at de lymfeknuder man har fjernet, er blevet undersøgt og man har fundet væv der tyder på mulig spredning. Derfor står jeg nu med valget om, om jeg vil tage imod en behandling bestående af seks gang hård kemo, eller om jeg vil undlade det og håbe på at der ikke er mere cancer tilbage. Det sidste tør jeg simpelthen ikke. Så når jeg om en lille måned mødes med lægerne igen, er jeg sikker på at jeg ender med at takke ja til behandlingen. Det skræmmer mig i den grad, men jeg vil hellere skyde gråspurve med kanoner end risikere at være dødsyg om et par år.

6d34352044fa96f1ded6408642b5b42e

Advertisements

2 thoughts on “Status update

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s