What now?

tumblr_o8f9twzslv1ugvglyo1_500

Hvad så nu? Nu er jeg flyttet ind hos min awesome kusine og hendes søde kæreste. De udlejer mig et værelse midt i Aarhus og jeg er dem dybt taknemmelig. Her er rart, lyst og smukt. Jeg har netop nu en tid foran mig her, hvor jeg skal finde min balance igen og fordøje alt det, jeg har været igennem. Jeg skal lade op til, at begynde at arbejde igen og frem for alt skal jeg være god ved mig selv. Alle sammen ting man skulle synes kunne lade sig gøre, men jeg har svært ved det. Meget endda. Jeg føler, at jeg står i en bobbel og verden omkring mig farer forbi. Jeg, en kvinde på 28, står uden bolig og job om få måneder og det stresser mig. Jeg vil være med derude, hvor man gør en forskel, jeg vil ha’ mit gamle arbejde med udsatte børn tilbage, jeg vil have et hjem jeg kan slå rødder i, indrette så man kan se, det er mig der bor der, jeg vil leve og føle, at jeg gør det. Lige nu må mit fokus blot være på at finde den bolig, hvor jeg kan finde ro og velvære til at bygge min verden op på ny. Det vil lykkes, det må jeg se mig selv i øjnene i spejlet og sige højt hver eneste dag. Jeg må også sige, at jeg fortjener det. For det gør jeg. Jeg fortjener det.

Advertisements

Moving day is getting closer

JUBIII!!! Jeg flytter. Næste weekend flytter jeg mine ting fra Risskov til en container indtil jeg efter endt behandling kan flytte til Frederiksbjerg, Aarhus. Jeg glæder mig til at få højt til loftet, masser af lys ind af vinduerne, frisk luft og dejlige mennesker helt tæt på. Frederiksbjerg er et af mine absolutte favoritsteder i Aarhus. Jeg er så rørt og taknemmelig for at jeg kan lande der, hos min kusine og hendes kæreste, selvom det er midlertidigt. Det er et godt sted at være, faktisk det allerbedste sted at være, indtil jeg finder mit eget sted. Det sted der er helt rigtigt for mig og så absolut aldrig en kælder igen. Ingen bør bo i en kælder, heller ikke selvom den er placeret i smukke Risskov.

So, Frederiksbjerg it is!

English recap: YAY!!! I’m moving my stuff to a container until I’m ready to move into my cousins and her boyfriends place at the center of Aarhus, Frederiksbjerg. I’m so excited about it, even though it’s only a temporary home until I find my very own place.

Moodboard #9

huuuuu
Bumbag by Adax, time glass by Pols Potten, Blue Square poster by Lissa Thimm and Morning poster by Ida Lærke

Bumbag: Jeg køber sjældent tasker, da jeg er en “skopige”. I stedet for tasker har jeg købt muleposer og fået muleposer ved markeder. Disse har jeg indtil idag gladeligt brugt til alt. Nu skal jeg til at rejse strækningen Viborg-Aarhus/Aarhus-Viborg tynd i perioder og tænker at en god taske skal til. Valget faldt på denne frynsebumbag fra Adax. Er den ikke lækker? 

Timeglas: Ventetid lærer man hurtigt at hade, når man bliver kræftpatient, ja især når man går i udredningen og venter på at få at vide om man har kræft eller ej. Sekunder føles som minutter, minutter følers som timer, timer føles som dage og dage føles som måneder. Denne uudholdelige langsommelighed er timeglasset et godt symbol på. 

Værket kaldet Blue Square ser jeg som et billede på processen, hvor man går fra kræftpatient og til at være rask igen. Der er mange forskellige stadier i den process og det kunne også sammenlignes som  en lang række bakketoppe man skal bestige, for at komme ud på den anden side. Jeg ser jeg det som om det første stadie af kræften, konstateringen af sygdommen er den inderste, mørkeste kvadrat og så bevæger man sig langsomt udad mod de lysere farver. 

Værket Morning drager mig blot og sætter et billede op af sorgen og stilheden.