I’m finding my feet

21768327_10214618276149798_5168957929366164801_n

Imorgen blev pludselig til mange dage. Men nu er jeg her igen, klar til at fortælle om min nye behandling. 

I torsdags mødte jeg min nye læge, Bruce Kyle. En enormt sympatisk mand. Han satte mig ind i behandlingens principper. En behandling som består af to grundpiller. Den ene er selve behandlingen som er højdosis c-vitamin der gives intravenøst og den anden er kost samt kosttilskud. Han gav sig god tid og forklarede, hvordan c-vitaminen kan slå kræftceller ihjel, fordi der ophobes brintilte i dem. 

Det er super spændende og jeg er lettet over at være igang. Jeg kommer der to gange om ugen og så må vi se hvad det gør ved mig. Mentalt gør det en stor forskel, det giver mig tro og håb, hvilket er essentielt i min situation.

TIden flyver afsted for mig, og jeg nyder at jeg endda indimellem helt kan glemme, at jeg er syg, 

Advertisements

Fight on

21463133_10214544651629231_5973139322859144462_n

Idag går jeg for alvor igang med krigen mod canceren igen. Jeg har fået en afbudstid hos Aarhus Privatklinik til både konsultation og første behandling med højdosis c-vitamin. Jeg har simpelthen så meget energi i kroppen, af ren spænding over det. I hører fra mig imorgen igen, når jeg kan fortælle om min oplevelse af det. 

My life status

18814141_10213480913676447_4846417649860582187_n

Jeg beklager, at der så ofte opstår store pauser i min bloggen. Sådan er det, når livet slår knuder og er uforudsigeligt. Jeg har savnet, at dele mine tanker med jer.

Denne sommer er speciel. For et år siden fik jeg konstateret livmoderhalskræft og hele mit liv blev vendt på hovedet. Jeg kom lynhurtigt i behandling med stråler og kemoterapi og man forventede, at jeg efter et halvt år med behandling og restitution ville kunne erklæres rask. Det blev jeg også, men kræften viste sit grimme ansigt blot få måneder herefter. Denne gang i lymfeknuderne. Jeg gennemgik en hård operation og perioden med at komme mig herefter, var rent ud sagt ulidelig. Hvad værre er, at operationen viste sig, ikke at være tilstrækkelig. Kræften har bidt sig godt fast, og vævsprøver viser at den stadig er at finde. Om en måned vil det vise sig, om jeg skal igennem en hård omgang kemo. I mellemtiden står jeg med en masse tid på hænderne og en masse tanker og bekymringer. For hvordan pokker kan man undgå at blive angst, når kræften ikke vil give slip. Når man ikke længere har kontrol over livet. Når man ikke kan planlægge fremtiden og finde ro i sindet. Jeg prøver og kan stadig mærke en stor indvendig styrke, men min skrøbelighed fylder også meget og nogle dage bare strømmer tårerne ned af mine kinder.