Summer wardrobe update

new

Sandals and shirt from Mango, t-shirt and bra from &Other Stories and earrings by Anni Lu

Jeg har opdateret min sommergarderobe og haft fokus på at give mig selv noget behageligt og samtidig lækkert tøj, jeg kan bære denne sommer gennem min behandling. Det er vigtigt for mig, at gøre noget ud af mig selv, selvom jeg skal på sygehuset hver hverdag i fem uger. Sandalerne og skjorten er på vej med posten og alle de andre ting elsker jeg allerede at have i garderoben. 

English recap: I have updated my summer wardrobe with some essentials in great quality. 

Grasse – La ville des fleurs et des parfums

b22f79e1371cd50bf95d3368d20f093dFør jeg fik konstateret kræft, havde jeg planer om at rejse til Paris i August. Idag drømmer jeg mere om at tage til Grasse, parfumernes by. Jeg vil rejse, når jeg er erklæret rask. Jeg vil faktisk både rejse til England og besøge min barndomsveninde og senere til Grasse i Frankrig. Hvis i har set filmen Parfumen fra 2010, har i også set hvilken fantastisk smuk by Grasse er. Jeg tænker at jeg vil besøge parfumerierne og blive væk i en lavendelmark.

Englisg recap: Before I got diagnosed with cancer I wanted to go to Paris in august. Those plans are changed now. Instead I will travel as soon as I’m cancer free. I wanna go to England and visit a dear childhood friend and then later on I wanna go to Grasse (in France). 

Moodboard #9

huuuuu
Bumbag by Adax, time glass by Pols Potten, Blue Square poster by Lissa Thimm and Morning poster by Ida Lærke

Bumbag: Jeg køber sjældent tasker, da jeg er en “skopige”. I stedet for tasker har jeg købt muleposer og fået muleposer ved markeder. Disse har jeg indtil idag gladeligt brugt til alt. Nu skal jeg til at rejse strækningen Viborg-Aarhus/Aarhus-Viborg tynd i perioder og tænker at en god taske skal til. Valget faldt på denne frynsebumbag fra Adax. Er den ikke lækker? 

Timeglas: Ventetid lærer man hurtigt at hade, når man bliver kræftpatient, ja især når man går i udredningen og venter på at få at vide om man har kræft eller ej. Sekunder føles som minutter, minutter følers som timer, timer føles som dage og dage føles som måneder. Denne uudholdelige langsommelighed er timeglasset et godt symbol på. 

Værket kaldet Blue Square ser jeg som et billede på processen, hvor man går fra kræftpatient og til at være rask igen. Der er mange forskellige stadier i den process og det kunne også sammenlignes som  en lang række bakketoppe man skal bestige, for at komme ud på den anden side. Jeg ser jeg det som om det første stadie af kræften, konstateringen af sygdommen er den inderste, mørkeste kvadrat og så bevæger man sig langsomt udad mod de lysere farver. 

Værket Morning drager mig blot og sætter et billede op af sorgen og stilheden.