The treatment

IMG_5407Behandlingen af min kræft kunne nu begynde. Nu hed det dog stråling over 25 hverdage, fem gange kemo og to gange indre strålinger. Det lyder voldsomt og det var det også. Jeg havde en fornemmelse af at miste kontrol. Det gjorde jeg også. Jeg skulle blot møde op og lade mig behandle. Som dagene gik blev det hårdere og hårdere, fordi jeg fik mere og mere information, nye sanseindtryk, mødte flere læger og sygeplejersker, blev svagere fysisk. Alligevel var alt godt, set i perspektiv. Sygeplejerskerne og lægerne er nogle af de mest passionerede og hjertevarme mennesker jeg har mødt, min “kemogruppe bestående af tre andre kvinder ud over mig var enestående – vi grinte højlydt alle gange undtagen én. Jeg tålte behandlingen godt, bedre end de fleste tør håbe på. Jeg havde en fornemmelse af at være i krig. I krig mod noget, der virkede umuligt at bekæmpe. Umuligt at begribe. Jeg lærte dog at lade min styrke få plads, at vende kontroltabet til en tanke om, at lade mig passe på og at jeg har grund til at være stolt. Jeg er blevet rigere. Jeg har mødt mennesker, som hver især har sat dybe spor. De forsvinder aldrig de spor. Jeg er færdig med behandlingen. Jeg er dog ikke ude på den anden side. Jeg mangler svar på om jeg vandt. Det svar får jeg først om et par måneder. Et par måneder er forfærdeligt lang tid at vente.

Advertisements