The sound of an untroubled girl

a74b3abfefa7724e04d21d93e1d7b7b3Jeg træder tilpas og mæt ud fra Langhoff og Juul efter at have nydt en tung svampesuppe. Idet jeg når ud på gaden, fanges jeg af en tone. Den reneste, fineste tone. Jeg ser mig om, for at få øje på det sted sangen kommer fra, et åbent vindue hvor sangen kunne strømme ud fra. Der er ingen åbne vinduer. Til gengæld bliver sangen tydeligere og det går op for mig at en otteårig pige på den anden side af vejen, gående fire skridt bag sine forældre, går og synger. Hun synger uanfægtet af alt hvad der foregår omkring hende, hun er afslappet og sangen gør hende tydeligvis let, stolt og glad. Jeg står som tryllebundet af hende i hvad der føles som en uendelighed, indtil hun runder et hjørne og sangen ikke længere kan høres.

Den lille fine oplevelse var så opløftende for mig, da det tydeligvis var lyden af en nærmest lykkelig pige. En nærmest lykkelig pige med mod på livet. Ubekymret. Det var i hvert fald den tanke jeg gik hjem med og som formede smilet på mine læber.

English recap: I step comfortable and satisfied out of restaurant after enjoying a heavy mushroom soup. As I reach the street  I’m caught by a tone. The purest , finest tone. I look around to spot the place the song is coming from an open window where the song could flow out from. There are no open windows. ,The song becomes clearer and it occurs to me that an eight-year old girl on the other side of the street, walking four steps behind her parents, is singing. She sings unaffected by everything going on around her, she is relaxed and the song makes her obviously relaxed, proud and happy. I stand as captivated by her in what feels like an infinity until she rounds a corner and the song can no longer be heard.

This little moment was so uplifting to me, as it clearly was the sound of a happy girl. A pretty cheerful girl with a zest for life. Carefree. It was however the thought I went home with and this shaped the smile on my lips.

Advertisements

Thoughts of love

IMG_5407

Valentinsdag. En dag jeg absolut ikke bryder mig om. Den minder mig om, at jeg er alene, noget jeg er god til at minde mig selv om, og som jeg ikke har brug for hjælp til udefra.

Jeg føler mig ikke egnet til, at være uden kærlighed fra en mand. Så kan man sige alt hvad man vil. Intet vil ændre på mit savn. Det er ikke desperation. Det er savn. Jeg savner den ukontrollerede hjertebanken, blot ved tanken om ham, for ikke at tænke på ved synet af ham. De altsigende blikke, der udveksles mellem os. De lydløse kærlighedserklæringer og fornemmelsen af, at luften er tyk af ømhed. De små skæve ting, de små skæve ting, man har forelsket sig i.

Jeg håber, at min kærlighed snart krydser min vej. Går min vej. Går op på min side og finder mig. Det tror jeg på. Jeg tror på kærligheden. Jeg er håbløst romantisk.

English recap: Valentine’s Day. A day I absolutely don’t like. It reminds me, that I’m alone, something I’m remind myself of, I don’t need any reminders from the outside society. 

I do not feel well, being without the love of a man. You can say whatever you want. Nothing will change this. It’s not desperation. I just miss it. Love. I miss the uncontrolled heartbeat, from the mere thought of him, not to speak of the sight of him. The all-telling glances, exchanged between us. The silent declarations of love and the feeling of the air, thick with tenderness . The little quirky things, the little quirky things which you fell in love with.

I hope that my love soon crosses my path, finds me. I believe in it. I believe in love. I am hopeless romantic.