Portraits of me

Portræt 16.03.23 Cecilie Brogaard43868

Portræt 16.03.23 Cecilie Brogaard43835 kopi

By the talented photographer StaunP / Søren Christian Staun Petersen

Jeg er så heldig at kende den dygtige fotograf Søren Christian Staun Petersen, og hyrede ham til at tage et par portrætbilleder af mig. I dagene op til havde jeg mest lyst til at aflyse det, fordi jeg ærligt talt blev pokkers nervøs over det. Al ens selvkritik ryger direkte op til overfladen, min gjorde i hvert fald. Al min bekymring og nervøsitet blev dog gjort til skamme, for selvfølgelig var det fuldstændigt ufarligt, afslappet og faktisk også ret sjovt.

Som ung teenager drømte jeg meget om, at blive model. Det var faktisk et enormt stort ønske, som aldrig gik i opfyldelse. Derfor var det lidt som en dream come true, at stå der foran kameraet, selvom det jo bare var et par selvbetalte portrætbilleder, der var tale om. Modeldrømmen slipper jeg nok aldrig helt, og det er også godt tror jeg. Drømme behøver man ikke kvæle, bare fordi man går hen og bliver voksen.

English recap: A couple of portrait photographies of me taken by the talented Søren Christian Staun Petersen.

Advertisements

Life lately

  • FullSizeRender
På det seneste har jeg…

…Nydt julen med mine skønne forældre, min farbror og hans kone. Jeg holder stadig meget af, at holde jul i mit barndomshjem. Her er der trygt og spækket med minder.

…Fået fortalt, at min søde faster fra Vellev har været selveste Mark Kenly Domino Tans barnepige. Han var tilmed “en skøn unge”. Det synes jeg er lidt sjovt, for hold nu op en dygtig designer, der er blevet ud af ham. Som min faster fortalte, så kunne han bruge lang tid på, at drapere et simpelt stykke stof om en dukke på utallige måder. Det må have været den spæde start på hans interesse for beklædning.

…Delt mit første outfitbillede i evigheder (dog kun på Instagram, men det må tælle for noget). Det vil jeg gerne gøre mere i fremover.

…Fundet verdens mindste og sødeste glasklokke i Søstrene Grene. Min mor var så sød at forære den til mig. Tak mor!

…Nydt at holde ferie og koble fuldstændigt af. Dog kan jeg ikke holde mig fra forberedelserne til mine kommende børneyogatimer. Jeg er så glad for, at jeg sprang ud i det og nu er ved at have et pænt hold af børn, som glæder sig til yoga hver torsdag.

English recap: Life is treating me well these days. 

Yet another weekend

Denne weekend længes jeg efter tosomheden. En at tage i hånden og gå en tur med. En at putte mig ind til og grine sammen med.

Denne weekend har jeg set en enestående film om mødet mellem to tvillingesøstre. To tvillingesøstre der efter at have levet adskildt i hver deres del af verden, opdager hinandens eksistens. Den hedder Twinsters og er så absolut værd at se.

Denne weekend har jeg ryddet op i garderoben og fundet efterårsfavoritterne frem. Derudover har jeg fået de lækreste college-sweatshirts af min kære kusine. De gør efterårsgarderoben lidt lækker på den cool måde.

Denne weekend tager jeg lange lure, spiser pandekager og bor i det hele taget i min egen lille hule.

Denne weekend læser jeg om indstilling af digitale kameraer. Jeg har endnu ikke sat mig ind i alle mit kameras funktioner, så det må siges at være på tide.

English recap: This weekend I’m taking extra long naps, eating pancakes and living in my own little bubble. I’m longing for love. I have been watching an amazing movie about a couple of twin sisters who discovers each other at the age of 25. I have been trying to learn a bit more about my camera and the great amount of options.