Glimpses

IMG_6750

Vibeæg og nysåede ærteblomster

Fritillaria meleagris and newly sown sweet peas 

IMG_6769

Landskabet mellem Aarhus og Viborg bærer præg af kampen mellem forår og vinter

The Danish landscape marked by the war between winter and spring 

IMG_6783

En kæmpe marengs med den fineste smag af hindbær

A giant raspberry meringue 

Advertisements

Life lately

IMG_3479

IMG_3465-3

IMG_3469

IMG_3488

IMG_3490

pileastikling i messingkrukke fra Søstrene Grene.

På det seneste har jeg…..

…Været på smukke, smukke Karpenhøj. Her skulle jeg og 65 kollegaer samarbejde i forskellige hold i løbet af dagen. Jeg kom på hold med min leder under mangekamp og tænkte “det er nu jeg viser min viljestyrke og min gejst”. Det gjorde jeg ved at skyde bullseye under bueskydning og stå oprejst med udstrakte arme på et tårn af elleve mælkekasser (jeg havde dog sikkerhedsline og hjelm på). Det var herligt!

…Udtænkt en borddækning bestående af et kæmpe blad på hver tallerken, hvorpå jeg placerede selvplukkede brombær og spiselige blomster.

…Lært at tilberede oksekød i en jordovn. Det var en fascinerende process, som blandt andet indebar at jeg slog brændenælder med en le. Det var specielt at svinge leen og høre metallet suse gennem luften hvorefter brændenælderne lå for mine fødder.

…Sat fem små pileastiklinger i jord og krydser nu fingre for at de overlever. Det burde de. De har fået lov til at ligge i vand i en uge for at slå rod. Herefter har de fået roddanner duppet på den nederste del af stammen, for at sikre roddannelsen. De står nu så fint i mine nyindkøbte krukker fra Søstrene Grenes 2015 kollektion.

…Færdigindrettet mit hjemmekontor. Prikken over i’et blev den fine fingerfilidendron på skrivebordet, den blåmalede part af væggen og lammeskindet placeret i stolen.

…Skrevet endnu en fortælling – denne hedder Træet. Derudover udtænker jeg lige så stille en plan for, hvordan jeg kan virkeliggøre mine drømme for projektet. Herunder udarbejdelse af illustrationer, en e-bog, en lydbog og senere hen en app.

…Oplevet lykken som et sus i maven.

English recap: Lately… I have been enjoying a day at beautiful Karpenhøj (Denmark) with colleagues. We made food and were challenged with different tasks and challenges such as archery (I hit the bullseye)… I have put my pilea cuttings into soil… I have finished decorating my home office – the last details being the monstera deliciosa on the table, the blue square on the wall and the lambskin on the chair… I have had a feeling of luck deep in my guts… i have been working on my yoga project.  

The mountain

5728c7de8f1b394efe8f459a22b1e1f0

Heroppe på toppen af bjerget står han selv som et bjerg. Med rank ryg, armene ned langs siden og med handfladerne vendt fremad. Toppen af hans hovede søger højt op mod himlen. Op mod de forbifarende skyer. Hans ben føles stærke og han mærker sin energi, sine kræfter strømme gennem hele kroppen. Luften er ren og klar, den fylder hans lunger og giver ham røde kinder.

……………………………………………………

Dette er blot en lille bid af en af mine fortællinger knyttet til børneyoga. Fokus er på barnets møde med naturen, kropsbevidsthed og oplevelsen af sanser. Hver historie har også en yogastilling knyttet til sig, som her, hvor det er bjerget (mountainpose). Bjerget bliver en ud af ti fortællinger, som jeg har intentioner om at at bruge både i en app og som lydbog. Begge vil henvende sig til børn og vil kunne bruges som et pædagogisk værktøj i forbindelse med børneyoga og det at grounde barnet – bringe barnet i “balance”.

Nu handler det såre simpelt om at rejse penge til appen – sådan en fætter er dyr at få designet og programmeret. Jeg overvejer derfor, at oprette det som et crowdfundingprojekt.

Jeg vil løbende holde jer opdateret på projektet.

English recap: I have chosen not to translate all of this text into english as I express myself the best in danish. However, it’s a part of a tale for kids with focus on nature, body awareness and senses. It’s a tale to be used when practicing children’s yoga. It’s only one of ten tales which, in the future, will be made into an app and a sound book.