Thoughts of love

IMG_5407

Valentinsdag. En dag jeg absolut ikke bryder mig om. Den minder mig om, at jeg er alene, noget jeg er god til at minde mig selv om, og som jeg ikke har brug for hjælp til udefra.

Jeg føler mig ikke egnet til, at være uden kærlighed fra en mand. Så kan man sige alt hvad man vil. Intet vil ændre på mit savn. Det er ikke desperation. Det er savn. Jeg savner den ukontrollerede hjertebanken, blot ved tanken om ham, for ikke at tænke på ved synet af ham. De altsigende blikke, der udveksles mellem os. De lydløse kærlighedserklæringer og fornemmelsen af, at luften er tyk af ømhed. De små skæve ting, de små skæve ting, man har forelsket sig i.

Jeg håber, at min kærlighed snart krydser min vej. Går min vej. Går op på min side og finder mig. Det tror jeg på. Jeg tror på kærligheden. Jeg er håbløst romantisk.

English recap: Valentine’s Day. A day I absolutely don’t like. It reminds me, that I’m alone, something I’m remind myself of, I don’t need any reminders from the outside society. 

I do not feel well, being without the love of a man. You can say whatever you want. Nothing will change this. It’s not desperation. I just miss it. Love. I miss the uncontrolled heartbeat, from the mere thought of him, not to speak of the sight of him. The all-telling glances, exchanged between us. The silent declarations of love and the feeling of the air, thick with tenderness . The little quirky things, the little quirky things which you fell in love with.

I hope that my love soon crosses my path, finds me. I believe in it. I believe in love. I am hopeless romantic.

Advertisements